Introduktion til spillebørs

Spillebørs og exchange

En betting exchange – også kaldet en spillebørs – er en markedsplads, hvor du vædder imod andre spillere i stedet for en traditionel bookmaker. Det foregår i princippet som på en rigtig aktiebørs, hvor folk køber og udbyder priser på deres aktier. På en betting exchange er aktierne blot skiftet ud med odds på alverdens sportsbegivenheder. Derfor kaldes denne form for spil også P2P betting (person-to-person betting).

Spil hos betting exchanges har revolutioneret spille- og bookmakerverdenen. Spil/gambling er i øjeblikket en af de hurtigst voksende sektorer på Internettet, og spil hos betting exchanges udgør en stadig voksende del af denne branche. Således har de store betting exchanges på få år taget enorme markedsdele fra de traditionelle og dominerende bookmakere.

Hvilke fordele er der ved en spillebørs/betting exchange?

Bedre odds
Den helt store forskel på en spillebørs / betting exchange og en traditionel bookmaker er størrelsen på oddsene. De er typisk 10-20% bedre på en spillebørs. Hvor udbetalingsprocenten på en traditionel bookmaker varierer mellem 80–94%, vil gennemsnittet på en betting exchange med et likvidt marked ligge tæt på 100%. Derfor vil du stort set altid få markedets højeste odds overhovedet på en betting exchange. Dette selvfølgelig forudsat at du har valgt en god betting exchange med en rimelig likvid handel. Den høje tilbagebetalingsprocent kan lade sig gøre af flere grunde. For det første, vil du altid rende ind i folk der ikke er enige i din vurdering og derfor gerne vil tilbyde nogle meget fordelagtige odds på at dit bet ikke går hjem. For det andet, skal et sådan marked ikke fratrækkes den margin som de traditionelle bookmakere opererer med. Sagt på en anden måde: en traditionel bookmaker har en 5-20% margin som du ikke kommer uden om. Du kan derfor få tæt på den fulde tilbagebetaling (100%) på et væddemål hos en exchange. Man skal dog fratrække en mindre kommission, som er en slags gebyr som exchangen lever af.

Ingen limits
Hos normale bookmakere risikerer du at blive udelukket eller få begrænset dine indsatser hvis du er for god (vinder for meget, har et specielt spillemønster) eller blot spiller for store beløb. Du vil ALDRIG blive udelukket hos en betting exchange eller spillebørs, da du her spiller imod et stort marked og ikke en enkelt bookmaker der skal tænke på at drive en forsvarlig forretning. Indsatsgrænsen bestemmes kun af, om der er nok folk der vil købe eller sælge de beløb du lægger ud.

Nye måder at spille på
Hos en betting exchange kan du være bookmakeren og udbyde odds. Har du svært ved at finde vinderen er alternativet at udbyde odds på taberne af en begivenhed. Hvis du eksempelvis ikke kan finde en vinder i Brøndby-FCK fordi du synes kampen er for åben, så kan du forsøge dig at udbyde odds i stedet. Hvis du hælder mest til Brøndby sejr men også synes at uafgjort er meget sandsynligt, kan du i stedet for at spille et lidt hasarderet 1-tal udbyde odds på 2-tallet (FCK). I dette tilfælde vil du så vinde hvis Brøndby vinder eller får uafgjort. Dette svarer til en god gammeldags halvgardering, som kendes fra bl.a. Danske Spil, dog blot med den forskel at dit udbytte er langt bedre her.

Større udvalg af væddemål
Da en betting exchange/spillebørs ikke selv løber en risiko ved at udbyde odds på usikre kampe/events, kan de i princippet lave et marked for alle tænkelige begivenheder. Kun interessen fra kunderne sætter begrænsninger, da markedet for det enkelte væddemål helst skal kunne tiltrække en vis omsætning for at det giver mening. Det betyder at betting exchangerne i øjeblikket er lidt tilbageholdne med at udbyde markeder for meget små sportsgrene, da likviditeten er for lille til at det kan betale sig at oprette et marked. Da betting exchanges stadig er et relativt nyt fænomen vil du hos små exchanges finde en meget lille omsætning og det betyder automatisk at oddsene er lidt dårlige og handel vanskeliggøres. Læs vores lille artikel valg af exchange for at finde netop den udbyder der passer til dig.

Live betting
Live betting er i de senere år blevet rigtig populært fordi udsvingene i odds og mulige gevinster/tab er enorme. At kunne udbyde spil mens begivenheden er undervejs er lidt sværere for en traditionel bookmaker, da det kræver en avanceret teknisk løsning og der er en større risiko for bookmakeren end ved et normalt spil. Det giver sig selv, at en oddssætter under tidspres er mere udsat for at lave fejl. På en spillebørs er det de enkelte spillere der laver disse fejlodds og der er masser af dem!

Sikkerhed for udbetaling
I modsætning til en traditionel bookmaker som kan gå konkurs i forbindelse med en række ugunstige resultater og for dårlig risk management, vil man oftest være anderledes stillet ved en betting exchange. En exchange er jo grundlæggende ligeglad med resultatet af kampene, de tager jo blot deres kommission som er deres levebrød. De store exchanges har iøvrigt alle tilsidesat spillernes indestående (på engelsk kaldet ring fenced) og derfor indgår spillernes midler ikke i den daglige drift.

At komme igang med at handle
Vi foreslår at man prøver Betfair demoen som man finder på Betfairs forside. Den viser på en meget pædagogisk måde de grundlæggende redskaber; hvordan man navigerer rundt, hvordan man køber og sælger odds osv. Den nemmeste måde man lærer at spille på er, at kaste sig ud i det. Det er slet ikke så svært som det lyder. Er du i tvivl om noget, så spørg på forummet.

 


Comments are closed.

Til toppen ↑