Værdispil

Værdispil - find værdien i odds
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Regler og vilkår gælder • 18+ • Spil med omtanke • StopSpillet.dk • Rofus.nu

Introduktion til værdispil

Værdispil er spillernes begreb for at sætte en chancevurdering op imod de aktuelle odds’ chancevurdering. Herigennem søger man at betragte odds på samme måde, som når en oddssætter betragter spilleobjekterne. Det gælder om at vurdere om et spil har værdi og så spiller det en mindre rolle hvor “sandsynligt” det er at spillet går hjem.

For flere og flere spillere opfattes dette som den eneste rigtige metode at slå bookierne på i det lange løb. Strategien går ud på, at finde objekter som over en længere periode giver et matematisk overskud. Dvs. kampen vurderes aldrig udelukkende på resultatet i sig selv, for dette er en chancevurdering i sig selv. Vi vil i denne artikel redegøre for hvordan man definerer værdispil og hvorfor det er blevet så populært.

Værdispil går ud på at man selv oddssætter et objekt og derefter sammenligner med sin bookies odds. Finder man at der er en stor forskel på oddsene kan det skyldes to ting. Enten har man selv sat oddsene helt forkert eller også har ens bookie. Essensen i værdispil er at være bedre end andre til at fastsætte de korrekte odds og det kan være lidt af en opgave.

Hvis man eksempelvis vurderer, at der er 75 % chance for at Juventus vinder over Milan og man spiller på dette. Da vil et resultat på 0-5 ikke nødvendigvis betyde det var et dårligt tip, men bare en konsekvens af, at det usandsynlige sker fra tid til anden. Først og fremmest skal det slås fast, at værdispil ikke er en kortsigtet strategi der vil få ens spillekonto til at eksplodere på ingen tid. Værdispil er i sin yderste konsekvens en langsigtet strategi for de spillere som har den nødvendige indsigt, tidshorisont og bank roll.

Konkret eksempel

Vi gennemgår nu et eksempel på hvordan, man rent praktisk bærer sig ad.

Vi har udset sig Juventus-Milan som objekt, og via analyser kommer vi frem til følgende chancevurdering: 40-35-25.

Chancevurderingerne omregnes til odds (ved 100 % i udbetaling):

JuventusUafgjortMilan
100/50100/25100/25
odds 2.00odds 4.00odds 4.0

Få hjælp til udregninger af odds og procentuelle vurderinger med vores odds værktøj.

De højeste odds man kan få på markedet er f.eks. hos Bet365:

JuventusUafgjortMilan
2.252.903.20

Når man sammenligner ens egne odds med bookiens, så springer det straks i øjnene at man selv tror en del mere på Juve end bookien gør. Differencen på odds 2.0 og bookiens odds 2.25 er ret markant. Bookiens odds mener man er alt for højt i forhold til ens egne estimater – og dermed har man et værdispil.

Værdispillet giver kun mening så længe man har sat sine procenter rigtigt. Er man overbevist om at man er bedre end bookien, vil man over tid kunne udnytte oddsforskellen. Ovenstående spil har stadig kun 50 % for at gå hjem – jf. ens egen procentsats. Desuden er det jo ikke sikkert at man har fastsat oddset rigtigt.

Man skal i øvrigt huske at i ovenstående eksempel er bookiens tilbagebetalingsprocent ikke 100 %, men derimod blot 90 %. Det betyder at ens egne odds ikke kan sammenlignes direkte med bookiens. Skal den være fuldstændig sammenlignelig, skal man fastsætte sine egne odds udfra en tilbagebetalingsprocent som tilsvarer bookiens. Dette springer vi dog over i dette eksempel, da det er en lidt mere kompliceret affære, og ikke nødvendig så længe du ikke er bookmaker. Desuden kan vi hos en betting exchange nærme os en tilbagebetalingsprocent på helt op til 96-99 %.

Afrunding på værdispil

At spille værditips er en langsigtet strategi hvor der kan gå længe mellem vindende spil. Succes med denne strategi kræver først og fremmest at man kan sætte odds bedre end bookien. Dette kræver i sig selv en stor mængde færdigheder og masser af tid og rutine. Dertil skal man lægge en langsigtet strategi hvor ens konto kan tåle at tage en del tab i streg.

Mange værdispillere udser sig automatisk underdogs og høj-oddsere som primære spilleobjekter og det giver sig selv, at de rent procentuelt går hjem lidt sjældnere end favoritspil. Det er også ret klart at hvis man vil udnytte mindre procentuelle afvigelser, så skal man spille en del spil for at der matematisk viser sig et mønster.

I ovenstående eksempel er der en markant forskel på eget odds og bookiens odds, men i den virkelige verden behøver det ikke være tilfældet. En bookmaker tjener til dagen og vejen pga. en lille indbygget margin på 8-10 % på tilbagebetalingsprocenten og på samme måde kan man som spiller udnytte fejlsatte odds via små afvigelser.

Er du villig til at spille en masse kampe med vidt forskellige odds kan værditipning være noget for dig.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Regler og vilkår gælder • 18+ • Spil med omtanke • StopSpillet.dk • Rofus.nu

Relevant news