LeoVegas Sport

LeoVegas Sport er navnet på en ganske fornem spiludbyder
Bonus

Det kendte casino har også en sportsbook

Spil her Spil her
OPSUMMERING
  • Velkomstbonus: Læs mere hos spiludbyderen
  • Live streaming: Live streaming af bl.a. eSport, tennis og fodbold
  • Mobil app: Lækker app til både iOS og Android
  • Dansk spiludbyder: International spiludbyder med fokus på det globale marked
  • Odds: Gennemført platform leveret af markedsledende Kambi

Introduktion til LeoVegas Sport

LeoVegas Sport er navnet på spiludbyderen LeoVegas’ sportsbook. Du kender helt sikkert til LeoVegas fra et utal af casinoreklamer, men her på siden handler det altså om sportsbetting og dermed LeoVegas Sport. Spiludbyderen med de svenske rødder har ikke altid haft en sportsbook, men nu kan du opleve en ganske fin sportsbook leveret af den førende betting-platformleverandør; Kambi. Til dem som ikke kender Kambi, så kan vi fortælle at det er samme platform som udgør motorrummet hos bl.a. Unibet, 888 Sport og Mr Green Sport, så der er bestemt tale om et kvalitetsprodukt.

Selskabet blev stiftet i 2011, og siden har det ikke set sig tilbage. I flere år fokuserede spiludbyderen udelukkende på online casino, og det gjorde med stor succes. Deres casino-produkt blev hurtigt kendt som “King of Mobile Casino” pga. den store fokus på de mobile løsninger. Efter at være gået på den svenske børs steg forventningerne til selskabet markant, og den relativt nye sportsbook var derfor en naturlig del af vækstambitionerne. I Danmark kender vi måske mest spiludbyderen fra et utal af reklamer med bl.a. komikeren Uffe Holm, Thomas Gravesen og Nadia Nadim, men disse ambassadører er nu lagt på hylden til fordel for en ny kommunikationslinje.

LeoVegas Sport er et typisk  eksempel på et online casino, som udvider porteføljen med en sportsbook. Fokus er ikke 100% her i starten, og sportsbooken er stadig blot et add-on for spiludbyderen med løvernes konge som logo. Ikke desto mindre er der tale om et pænt stærkt kerneprodukt, og det skyldes ikke mindst den fremragende platform den er bygget over. Det er ganske svært at ignorere dens styrke uanset hvor lidt fokus der er på sport hos spiludbyderen. Er du til Unibet og 888 Sport, så er der basis for at nyde LeoVegas Sport i fulde drag.

LeoVegas Sport byder på en forfriskende hjemmeside
Du kan naturligvis spille på masser af live betting hos LeoVegas Sport

En skandinavisk spiludbyder med fokus på hjemmemarkederne

Det virker som om stort set alle spiludbydere har svenske rødder, og der er da også noget om snakken. Vores svenske broderfolk har skabt den ene fantastiske spiludbyder efter den anden, og mens vi blot kan kigge misundeligt til, så kan vi alligevel drage nytte af de flotte produkter som har dansk licens. LeoVegas Sport er ikke udpræget en dansk spiludbyder, men det skyldes nu nok mere manglende fokus på sport i moderselskabet end mangel på dansk fokus. Danmark har nemlig i mange år været et kernemarked for selskabet bag, og derfor er det også lidt skuffende, at selskabet ikke lige tager de sidste skridt op, og gør sport til et fokusområde. Basisproduktet er nemlig kernestærkt. Alt hos LeoVegas Sport er naturligvis på dansk (hjemmeside, kundesupport, nyhedsbreve og kampagner), men alligevel får vi følelsen af at produktet er et oversat og strømlinet produkt. Hvis spiludbyderen har planer om for alvor at udfordre Unibet på det danske marked, så kræver det at man henvender sig mere til “manden på gaden”.

Flot udvalg af odds hos LeoVegas Sport

Som tidligere nævnt leveres platformen af Kambi, og det betyder at der er tale om markedets måske stærkeste odds-produkt. Har du spillet hos andre spiludbydere, som benytter sig af den førende platform, vil du hurtigt finde dig tilpas hos LeoVegas Sport. En markant grund til at have flere spiludbydere i porteføljen er naturligvis, at du altid skal spille der hvor oddset er højest. En anden god grund er, at du ikke på samme måde risikerer at få limiteret dine indsatser. Derfor er det f.eks. en god idé at have flere spiludbydere på Kambi-platformen, så hvis du kun får lov til at sætte lommeuld på en kamp hos f.eks, Unibet, så kan du formentlig spille nøjagtigt samme spil hos LeoVegas Sport eller 888 Sport. Oddsene er ikke altid 100% over hele linjen, men det er nu alligevel mere reglen end undtagelsen.

Du kan spille på alle de store ligaer i fodbold, og på den hjemlige scene finder du odds på Superligaen, 1. Division og 2. Division. Der er en flot dybde i spillene, og du finder et hav af oddsvarianter. På de store ligaer som f.eks. Premier League, Bundesligaen og Serie A finder du urimeligt mange forskellige odds at vælge mellem.

Frisk hjemmeside med masser af liv

Hjemmesiden fra LeoVegas Sport adskiller sig markant fra andre spiludbydere – både i design, navigation og overordnet “look and feel”. Du finder formentlig ikke nogen hjemmeside, hvor søgefunktionen er så vigtig som her. Der er ikke hierarkisk byggede menuer, som man så kan scrolle igennem. Det kræver en del tilvænning, og kritikere vil øffe markant over navigationen. Vi tror at baggrunden for den anderledes tilgang skal findes i fokus på mobilen. Hvis man tilgår hjemmesiden på en mobil enhed – ikke via app, men browseren på mobilen – så giver det alt sammen lidt mere mening. Når først man er inde på den kamp eller begivenhed som man spille på, så ser det hele straks mere almindeligt ud.

Hjemmesiden er holdt i friske farver, og det sætter vi stor pris på. Spiludbyderens trademark orange kombineres med hvid og sort, og skaber på én og samme tid en både frisk og konservativ hjemmeside. Spiludbyderen er knalddygtig til at bygge hjemmesider, og vi letter på hatten for en flot og til dels anderledes hjemmeside.

LeoVegas Sport byder på flotte apps til mobilen

Når man kalder sig selv for “King of Mobile Casino”, så er der bestemt noget at leve op til. Spiludbyderen har i alle årene haft stor fokus på mobilen, og det har også kastet op til flere anerkendende priser af sig. De mobile apps til mobilen for LeoVegas Sport er da også ganske flotte og nyskabende, så hvis du foretrækker at spille på farten kan du med sindsro hente en app – til enten iOS eller Android.

Som nævnt i ovenstående afsnit er hjemmesiden ganske anderledes i både design og look and feel. Når det kommer til mobilen, er kreativiteten en smule begrænset af den mindre plads – og det gør det faktisk markant nemmere at benytte app’en. Spiludbyderen har valgt at koble de tre fokusområder (casino, live casino og sport) ind i én og samme app, og det kan vi da godt ærgre os lidt over. Med den store fokus på mobilen in mente, burde man vel kunne forvente dedikerede apps til hvert produkt?

Vi letter på hatten for at spiludbyderen både tilbyder MobilePay og Apple Pay som betalingsmidler. Det gør at indbetalingerne i hvert fald ikke sløver processen.

Uanede muligheder for live betting

LeoVegas Sport tilbyder et kæmpestort udvalg af kampe og begivenheder at spille live på. Det er endnu en af de fordele man opnår, når man “hooker up” med den markedsledende Kambi-platform. Du er sikret live action døgnet rundt, årets 365 dage. Selv danske divisionskampe bliver der udbudt live betting på, og overordnet set skal du være ganske krævende for ikke at kunne stille dig tilfreds med udvalget. Vi er i hvert fald endnu ikke stødt på en kamp eller begivenhed, som der burde have været udbudt live betting på.

I live betting-konsollen kan du drage nytte af flere forskellige slags informationer. Du kan følge slagets gangs – rent statistisk. Hvor mange hjørnespark har de enkelte hold haft? Hvem ser ud til at styre kampen? Du kan også vælge at tage et kig på de mere traditionelle statistikredskaber så som form og opstilling. Der er lidt til en hver smag, og ganske brugbart hvis du er talnørd. Slutteligt kan du toppe din live betting op med en omgang live streaming.

Live streaming af sport

LeoVegas Sport byder på live streaming af bl.a. eSport. Den hastigt voksende sportsgren får fuld skrue hos flere spiludbydere, og denne er ingen undtagelse. Du kan live streame de mest kendte eSport-varianter som f.eks. CS:GO, League of Legends, FIFA, Overwatch osv. Eneste krav er at du har penge på din konto – eller sat et spil indenfor de seneste 24 timer. Det giver god mening, at man lige skal op med muldvarpeskindet når nu spiludbyderen har investeret en formue i de hundedyre rettigheder.

LeoVegas Sport har pt. ikke sikret sig alverdens rettigheder indenfor live streaming. Pt. begrænser udvalget sig vel til eSport, tennis, basketball og nogle enkelte fodboldligaer. Du kan dog glæde dig over, at de viser La Liga-fodbold fra Spanien. Er du helt afhængig af live streaming, bør du overveje en anden spiludbyder – f.eks. Unibet, som har markedets med afstand største udvalg.

LeoVegas Sport byder bl.a. på live streaming af eSport
Du kan bl.a. live streame tennis

Et fint og varieret udvalg af kampagner

Det står lysende klart at LeoVegas Sport har sin baggrund indenfor casino-branchen. Der er nemlig pænt fyldt op på kampagnefronten. Online casino er typisk drevet af kampagner, og folkene bag LeoVegas Sport har valgt også at tilbyde sine sportsbook-spillere en masse kampagner. Blandt kampagnerne finder du f.eks. ekstra bonusser, freebets, multiplikator boosts og lodtrækninger. Ja, du har naturligvis også muligheden for at få fingrene i et 1.000 kr. freebet, som pt. udgør spiludbyderens velkomsttilbud. Overordnet set er udvalget ganske fint, og kan du leve med at spiludbyderen også forsøger at krydssælge sit casino til dig, så er denne spiludbyder et ganske fint sted at hente lidt ekstra lir og værdi. Selv om Betbuilder-funktionen måske hører ind under en anden kategori, så vil vi da gerne lige nævne den her også. Den er trods alt med til at tilføje lidt ekstra lir. Når du spiller med Betbuilder kan du komibinere helt op til 12 forskellige væddemål fra én og samme kamp. Denne funktion var helt og aldeles utænkelig for blot nogle år siden, så tjek den ud.

LeoVegas Sport byder på en velfungerende sportsbook

Samlet set er LeoVegas Sport en ganske velfungerende sportsbook. Uden at kunne vippe Unibet af tronen, så er kerneproduktet så brølstærkt at det er en løve værdig. Vi savner lidt flere forskellige danske special-væddemål, og måske også en anelse mere dansk twist over det hele, men overordnet set kan denne spiludbyder være en fin oplevelse for de fleste. Spiludbyderen er mest kendt for sit online casino, men det er vores håb at lidt mere fokus på sportsbook’en kan gøre det til en af de foretrukne på det danske marked. Potentialet er i hvert fald kæmpestort.

LeoVegas Sport er navnet på en ganske fornem spiludbyder

Det kendte casino har også en sportsbook

Spil her Spil her