Bet25

Bet25 er en 100% dansk spiludbyder
Bonus

500 kr. ekstrabet

OPSUMMERING
  • Velkomstbonus: Få et 500 kr. ekstrabet
  • Live streaming: Desværre ingen live streaming - kun hestesport
  • Mobil app: Fin app til iOS
  • Dansk spiludbyder: 100% dansk spiludbyder
  • Odds: Fint udvalg uden dog at være overdådigt

Introduktion til Bet25

Bet25 er en 100% dansk spiludbyder med rødder i det jyske. Som navnet måske indikerer er der en masse referencer til det nu hedengangne Bet24. Flere af folkene bag Bet25 var også involveret i Bet24 før salget til Unibet og slutteligt nedlukningen. I dag er Bet25 ejet af en særdeles stærk ejerkreds i form af svenske ATG, som er det tidligere svenske monopol indenfor hestevæddeløb. ATG ejer og driver også Bet25s søsterselskaber Derby25 og Rød25.

Bet25 er en af blot ganske få 100% danske spiludbydere, og der er dermed lagt i kakkelovnen for en flot oplevelse for danske kunder. Her er der ikke tale om et masseproduceret produkt, men et udtryk som er tilpasset det danske marked.

Spiludbyderen kender du måske også fra de mange Franzi25-reklamer. Schlagerlegenden Franzi25 er spillet af Peter Frödin, og her er der tale om en gedigen markedsføringssucces. Franzi25 er på rekordtid blevet kult, og hans sange og videoer afspilles på Youtube, Spotify og de sociale medier.

Bet25 er en 100% dansk spiludbyder

Når man skal vælge en spiludbyder er der flere parametre i spil. Et af de vigtigste parametre er om produktet er tilpasset det danske marked eller om det blot er en udenlandsk hyldevare. Danske spillere kan godt lide et skræddersyet produkt med en ultra-dansk profil, og der må vi sige at Bet25 skiller sig positivt ud. Kommunikationen er meget dansk og i øjenhøjde, og det henvender sig dermed til “manden på gaden”. Franzi25-universet understreger også den danske vinkel. Der er umuligt andre nationaliteter der vil forstå, at man kan bygge et univers op om en fiktiv schlagerstjerne fra Tyrol. Kommunikationen kan virke lidt fladpandet for nogle, men det virker og vi synes også at universet holder.

Flot udvalg af odds – også de danske

Udvalget af odds hos Bet25 er som det er hos de fleste spiludbyderes – dvs. ganske stort og velassorteret. Spiludbyderen har sine egne oddsssættere, og det betyder, at der er flere lækkerier at hente i specielt de lavere rækker. Når man har spillet hos samtlige spiludbydere på markedet, finder man lynhurtigt ud af, hvor store forskelle der er på egne og autogenererede odds. Det er langt sjovere at spille på odds, som man kan se der er lagt tid og kræfter i, og dem har Bet25 altså en del af.

Vi har nævnt de lavere fodboldrækker i dansk fodbold, men derudover er der også op til flere væddemål med en meget dansk profil. Du kan naturligvis spille på vinderen af Melodi Grand Prix, Eurovision, Den store bagedyst, Vild med dans og X-Factor. Når det er valgtid, kan du spille på Folketings- og kommunevalg. Der er naturligvis også odds på alle større valg i det store udland.

Hendes majestæt Dronningens nytårstale er traditionelt også genstand for en del spil, og Bet25 er derfor på pletten med flere sjove bud på hvad Daisy har på sinde.

Er du til udenlandske specialspil kan du se frem til odds på Oscar-uddelingen, Emmy awards og diverse kåringer.

På sportsfronten kan du se frem til en masse odds på cykling. Danmark er som bekendt en af de mest cykelgale nationer i Europa, så der er bestemt efterspørgsel på odds på de mange løb som også troligt vises på dansk TV. Du finder naturligvis odds på de tre store Grand Tours; Giro d’Italia, Tour de France, og Vuelta a España. Du finder også odds på de store klassikere; La Flèche Wallonne, Paris-Nice, Flandern Rundt, Paris-Roubaix – you name it.

På en typisk Superliga-kamp finder du op til 125 forskellige væddemål, og det er lige i underkanten af, hvad du f.eks. finder på Kambi-platformen (Unibet, LeoVegas Sport, 888 Sport og Mr Green Sport).

Hjemmeside med lækkert og moderne snit

Før i tiden var hjemmesiden spiludbyderens helt store udfordring. Den var simpelthen ikke tidssvarende, men det er der med en række opgraderinger taget hånd om. I dag fremstår den både lys, brugervenlig og moderne. Der er ikke noget at sætte en finger på. Farverne er afstemte på en flot måde, og de mørkeblå og hvide farver gør det rigtigt godt sammen. I disse år hvor flere og flere spiludbydere har valgt en meget mørk hjemmeside, er det en fryd for øjet, at benytte denne luftige spiludbyder.

På forsiden mødes du af de vigtigste kampe/begivenheder, og kampagner og tilbud. Topmenuen med sportsikonerne er brugervenlige, og du finder lynhurtigt det spil du er på udkig efter. Der er også en glimrende søgefunktion, hvis du er gået lidt galt i byen.

Sidemenuen til venstre opdateres løbende med de mest aktuelle begivenheder, og det er god stil at spiludbyderen bruger lidt krudt på at optimere navigationen og hjælpe spillerne med at spare tid. F.eks. vil du i en weekend med Formel 1 se titlen på løbet, og hvis der er Champions League-kampe vil de også være fremhævet. Dermed er spillene ikke gemt nede i rækken af utallige standardkategorier.

Slutteligt er det også værd at fremhæve spiludbyderens glimrende support chat. Den finder du nederst til højre, og der kan du chatte med supporten. Svartiden er omkring et par minutter, og det er bestemt godkendt. Vi har skrevet med supporten et par gange, og du kan forvente en yderst uformel og ungdommelig tone. I skrivende stund tilbydes live chat hver dag ml. kl. 10.00 og 21.00.

Alt i alt har vi kun godt at sige om Bet25s hjemmeside.

Bet25 byder på en flot og luftig hjemmeside
Bet25 er på banen med masser af live betting

Sprød app til iOS men Android mangler

Spiludbyderen med de jyske rødder har fået skabt en rigtig lækker app til iOS (iPhone). Sammenlignet med hjemmesiden har app’en ikke fået så mange make-overs, og det skyldes primært, at den ikke har så mange år på bagen. Bet25 er kommet på markedet med en app, som bestemt kan konkurrere med de bedste i klassen. Designet er også her knivskarpt, og der er op til flere lækkerier, som der helt sikkert bliver taget vel imod. Det drejer sig bl.a. om log-in med Face ID, og indbetaling med MobilePay og Apple Pay. Toplækre features, som man bestemt ikke skal tage for givet i dagens spiludbyderlandskab. Vi letter på tyrolerhatten!

Der er desværre ingen app til Android i skrivende stund, og det skuffer naturligvis. Der må ligge noget regulatorisk bag fordi flere spiludbydere har en app til de cirka 40% af danskerne, som benytter Android. Vi krydser fingre for at der er en løsning på vej, og indtil da må folk på Android-platformen tilgå alle herlighederne via bet25.dk på mobilen – en knapt så optimal løsning.

Flot udvalg af live betting

Spiludbyderen Bet25 leverer et flot udvalg af live betting. Det er ganske enkelt et krav, at man som spiludbyder skal tilbyde et knaldstærkt live betting-produkt, og det gør Bet25. I dag sættes langt over halvdelen af alle væddemål på live betting, så spillefuglene har naturligvis fået øjnene op for hvor sjovt det kan være at spille live.

Når man ikke er Bet365 eller på Kambi-platformen som f.eks. Unibet, er udvalget af live odds naturligvis bestemt af hvem man nu har som odds-leverandør. Udvalget er ganske flot, og der er altid en masse at komme efter. På højt profilerede kampe/begivenheder som f.eks. en landskamp finder du naturligvis endnu flere væddemål, så du kan se frem til et fint live betting-produkt.

Det er værd at nævne, at Bet25 ikke tilbyder live streaming, og det er noget vi godt kan øffe over. Hvor nogle af konkurrenterne streamer over 100.000 live events om året, er det skuffende at du kun kan live streame hestesport hos Bet25 (via søsterbrandet Derby25). Ja, rettighederne kan være ganske pebrede, men der må være en vej også for Bet25. Konkurrenten NordicBet har f.eks. vist med eksklusiv live streaming af Metal Ligaen, at der er fokus på at finde sine nicher.

Specialsyede kampagner og tilbud

Når man nu har den luksus kun at skulle henvende sig til ét marked, er det ikke kun produkt og kommunikation man kan optimere. Det gælder naturligvis også kampagner og tilbud, som desværre ofte er lidt af en metervare i spillebranchen. Kampagnerne er ofte bygget op over internationale begivenheder, og selve indpakning, kommunikation og regler & vilkår er oftest ganske udanske. Det er ikke en fælde som Bet25 falder i. De byder på få men ganske flotte kampagner og bonustilbud.

Velkomsttilbuddet er langt fra den eneste bonus du kan få fingrene i. Fra tid til anden kan du få gratis livebets på højtprofilerede kampe som f.eks. en landskamp. “Spil for 50 kr. prematch og få et 50 kr. livespil” – sådan lyder et typisk tilbud fra Bet25, og det er ganske fint. Fra tid til anden er det fint at spice sine spil op med bonusser og kampagner, og uden at spiludbyderen når op på f.eks. Unibet-niveau, er frekvensen nu ganske godkendt. Kampagnerne er ikke henvendt til high-rollerne – så er du advaret!

Hvorfor skal man spille hos Bet25?

Der er mange grunde til at du bør overveje, at inkludere Bet25 i din betting-portefølje. Først og fremmest er spiludbyderen 100% dansk, og det er vigtigt for mange spillere. Du kan stole på at alt forløber som det skal, og du behøver ikke gå kløjs i udenlandsk support, dårlige oversættelser, regler & vilkår der er målrettet et internationalt publikum, og et produkt hvor New Zealandsk kvindebasket dukker op som “top begivenheder”. Det er dansk, trygt og rart.

Hvis du er nybegynder, er Bet25 også et fint sted at starte ud. Alt forklares på en fin og enkelt måde – det foregår i øjenhøjde. Vi andre hardcore spillere kan også sagtens finde en masse grunde til at spille hos Bet25, så det skal ikke forstås på den måde, at spiludbyderen er en “rookie bookie”.

Skal vi øffe over noget, bliver det nok at produktet lige mangler det sidste for at kunne måle sig med de bedste på det danske marked. Ret beset er Bet365 og Unibet bedre spiludbydere, og det virker underligt, at Bet25 ikke lige tager de sidste skridt op ad rangstigen. Pengene fosser historisk set ud af tanken hos spiludbyderen fra Aarhus, så spørgsmålet er hvor længe man er tilfreds med den udvikling? Svenske ATG (moderselskabet) har uhyrligt dybe lommer, så der må ligge en langsigtet plan bag Bet25. Lige nu virker det mest af alt som om at oddsproduktet mest af alt benyttes til at krydssælge casino og hestesport. Det er en ganske fair tilgang, men det betyder også, at Bet25 som oddsprodukt ikke kan spise kirsebær med de helt store. Vi krydser fingre for at spiludbyderen får lidt større ambitioner.

Bet25 er en 100% dansk spiludbyder

500 kr. ekstrabet